Printz Music

     Det kræver:

1. Numrene ligger spor for spor digitalt helst som 48 kHz 24 bit eller bedre.

2. Bruges Cubase 6 kan disse filer bruges direkte ellers skal sporene eksporteres hver for sig som mono eller stereo fra samme tidspunkt med alle plugins som eq, kompressor osv (kaldes stems), men helst uden reverb/delay; Reverb/delay bør helst eksportes separat for at give det bedste 5.1 mix. Modulation som chorus/flanger kan også undlades på perkusive instrumenter og i stedet give oplysninger om hvor meget og hvordan der skal på; Så vil det kunne laves i surround og lægges på i 5.1 mixet. Instrumenter uden rigtig anslag må gerne eksporteres med chorus.

3. Trommespor kan eksporteres som stereo, men jo flere spor de splittes op i, jo bedre 5.1 mix (tammer må fx meget gerne være for sig selv samt kick. Snare ville heller ikke være dårlig at have for sig selv)

4. Dette vil give en lyd tæt på CD lyden, men bare lyde dobbelt så godt i 96 kHz 24 bit surround sound!

5. Vi kan dele en online mappe (som fx dropbox e.l.) eller I kan komme forbi Hvidovre med en harddisk med sporene. Det vil være godt hvis hvert nummer har en mappe hvor i navnet tempoet i BMP er angivet.

 

     Undervejs:

Vælg imellem quadrofoni (4.0), 4.1, 5.1 eller 7.1 som de ønskede mix (5.1 er mest almindeligt)

Hvis det ønskes kan der laves en kontrakt med at sporene og numrene ikke deles med andre eller offentligt på nogen måde, men det er en selvfølge under alle omstændigheder!

Man kan komme forbi Hvidovre og høre de første par numre i surround eller modtag Multichannel flac i fælles mappen, som man selv kan afspille.

 Hvis I mod alle odds ikke bryder jer om mit surroundmix, kan jeg jurstere det i den retning I gerne vil have. Er der stadig problemer så har I filerne klar til at andre surroundmixere kan lave at mix efter jeres smag!;)

     Hvad der gives tilbage:

Multichannel flac eller wav af hvert nummer eller som én fil af hele albummet i den kvalitet grundsporene kom i. Eventuelt kan der laves en DVD/iso-fil som en AVCHD - DVD i 96-24 eller 48-24 som kan afspilles på bluray afspillere. (Pt. kan der ikke tilbydes DVD med menu). Dette kan sættes til salg på jeres hjemmeside eller min hvis det ønskes. Er jeres album er udgivet gennem et pladeselskab, skal I lave en aftale om hvordan det kan sættes til salg.

 

     Om Jan Printz:

Har arbejdet med surround sound mix siden 2011.

Ønsker en verden hvor penge tillægges mindre værdi, men derimod hvor der lægges mere værdi på samarbejde og bedre kvalitet (især inden for lyd;)

Er opvokset ude på landet og har bl.a. derfor siden 10 års alderen brugt meget tid på at dyrke og analysere bands med stor lyd, som Pink Floyd, Marilion/Fish, Mike Oldfield, ELP, Yes, King Crimson, Jethro Tull, Camel, Manfred Mann, Supertramp and later Porcupine Tree, O.S.I., Opeth, Pain of Salvation m.fl. Fik det første store stereoanlæg som 15 årig. En god lyd har altid været i høj kurs og surroundsound anlæg blev skaffet i år 2000 og siden da er der købt over 100 DVD/Bluray med surroundssound. Begyndte at lave surround mix i 2011 efter at have været med til at optage, mixe og producere CD over musical, koncerter og egne bands og projekter. Har herefter fulgt meget med i Steve Wilsons, Andy Jackson, James Guthrie & Jakko Jakszyk arbejde med at lave storslåede surround mix og er meget inspireret heraf.

mix

 RouteSecondaire bc bb Nexus Six jam Lumia metastasia 

contact

Info

back